Post by Lasse RønlevHej!
Jeg forsøger nu ikke at spille fornærmet, blot er jeg da ked af, at du med
flere mener, at det står så slemt til med journalistikken.
Det er en mild UNDERDRIVELSE - journalister skriver for at deres aviser skal
sælge - positive historier får sjældent adgang. Prøv at se hvad der ville
ske for en avis, der fx skrev om lærernes store og slidsomme arbejde med
børnene, om det gode forældresamarbejde, der også er etc. Den ville gå
fallit, for folk er vænnet til at det kun er negative historier som sælger:
lærer slår elev til plukfisk, lærer forgriber sig på 14-årig skolepige,
lærer stjal af kassen - for nu at bringe de forsyndelser man kan begå som
lærer med de tre "kasser": at slå på kassen, krybe i kassen (med en elev) og
tage af kassen.
Ingen redaktør med sine fulde fem i behold ville købe en historie, hvor
disse forhold ikke indgår - med mindre det er en udfyldningsnotits.
Prøv fx at se BTs historier fra forleden: ham der sagde et på dansk og noget
andet på pakistansk.
Og den tåbelige journalist var så overfladisk i sin research at han for det
første ikke havde sat sig ind i hvilke sprog man taler i Pakistan, for så
havde han vidst at man ikke taler "pakistansk", da det sprog slet ikke
eksisterer - derimod taler man urdu, punjabi plus en lang række andre sprog,
herunder engelsk i Pakistan og for det andet ikke havde gjort sit
hjemmearbejde, nemlig også at spørge politikeren om sandhedsværdien af det.
Og hvad værre var: TV kolporterede historien uden nogen som helst form for
refleksion over den.
Så kom der endnu en kioskbasker, hvor det påstodes at den pågældende
politiker havde tvangsgiftet sin 17-årige datter i Pakistan .
Ifølge "offeret" var det løgn fra BTs side - men ytringsfrihed i de to
sprøjter BT og Ekstra Bladet består i retten til at svine andre til.
Samtidig er de to blade de største meningsdannere herhjemme - det finder jeg
sørgeligt.
Nej, journalister har ikke et for godt ry, og det er de egentlig selv ude
om.
Og til dine opfattelser af at journalister har ringere muligheder en vikarer
i en folkeskole, vil jeg bede dig om at tage de mere kritiske briller på.
Gennem mit lærerarbejde i 21 år er jeg stødt på ikke så få journalister, der
har haft med vore børn at gøre, og jeg kunne nævne adskillige situationer
hvor journalister har haft de muligheder i rigt mål, du taler om.
Børneattesternes lødighed vil du jo heller ikke forholde dig til: de bliver
for det første kun udstedt til nyansatte, og de er kun interessante i det
omfang at vedkommende faktisk er dømt i en sag omkring børn.
Vi vil med nugældende lovgivning ikke kunne forhindre: børns fotos i
aviser, slibrige journalisters udnyttelse af børnene i en eller anden
skummel sag etc., medens vi som lærere på en skole har særdeles strenge
regler om tilsvarende ting: fotos må ikke bringes på skolernes hjemmesider
uden tilladelse fra dem selv og forældrene, man må ikke bruge dem på
billeder, selv hvis de tjener en god sag som fx et loppemarked på en skole,
reklame for en skole etc. uden videre, men journalister kan bringe den ene
"rørende" historie efter den anden om børn, der bliver udsat for vold,
overgreb o.lign. uden at man kan hindre "pressens frie bevægelighed".
En fotograf kan sagtens tillade sig at fotografere et barn uden for skolen,
og at få ham/hende til at stå frem til fotografering er den letteste sag af
verden: "Vi kommer fra avisen - vil du gerne have et billede med dig i?- så
kom lige herud foran skolen.
Og journalisten kan så stille uovervågede spørgsmål, manipulerende spørgsmål
som så kan bruges til næste sensationshistorie, avisen vil bringe.
Det er sjældent at avisernes journalister fortæller børnene, at det langt
fra er sikkert at deres billeder kommer med - og dermed skuffer de groft
børnenes forventninger: de har stillet op, krænget deres sjæl ud, men
avisernes ubønhørlige logik og sensationsmageri gør at deres "hulkehistorie"
ikke kommer på, eller at den får en "vinkel" som I journalister ynder at
kalde manipulationerne, som bestemt ikke var tilsigtet eller ønsket fra
børnenes side.
Og tro mig -jeg har faktisk også været i avisen og oplevet manipulationer af
den art, så jeg er ikke uvidende om hvad der kan lade sig gøre.
Hvis du vil gennemgå en virkelig research, så skulle du forsøge at se på
hvordan børn og voksne i skoleverdenen er blevet udnyttet gennem de sidste
20 år af pressen: falske historier, historier om vold, overgreb m.v. - prøv
i din søgedatabase at søge på ord som : lærer, overgreb, sex, dagbøger,
privatundervisning - så vil du sikkert kunne finde adskillige "gode"
historier som så kan følges op: hvad er der sket i mellemtiden?
Hvordan var det lige med den sag med sandpapiret, hvor en lærer skulle have
slebet en elev i hovedet med samme? Hvad skete der med læreren? Med eleven?
Hvad med den sag om en elev, der blev forflyttet til anden skole p.g.a.
kommunalbestyrelsens indgriben og hvor faderen var rasende -hvad med den
sag, hvor en lærer blev udsat for grov chikane for nogle forældre, der ikke
var tilfredse med hendes undervisning?
Hvad med TV-dokumentaren om "krig i klassen" hvor elever med uhyggelig,
psykopatisk skadefryd fortæller om, hvordan de drev deres lærere på
selvmordet rand, så de måtte holde op som lærere?
Hvordan mon disse elever ser på den situation i dag mange år efter?
Hvordan overlevede den lærer, der fik 1 års fængsel for et overgreb
beskrevet i en elevs dagbog, men som i virkeligheden aldrig havde fundet
sted, hvilket eleven indrømmede år efter?
Jo, der er nok at tage fat på for en journalist, der virkelig vil gå i
dybden, hvorimod det næppe er interessant for en journalist wannabe, der
blot vil have en hurtig og god historie som kan komme på forsiden.
Den dybdeborende journalistik har trange kår i forhold til historier om
mord, voldtægt, overfald og trafikforseelser - og så naturligvis mulige
pædofile lærervikarer.
Men hvor er historierne om journalister, der forbryder sig? Kun de historier
der fører til frifindelse eller som udfordrer ytringsfriheden nyder fremme.
Journalister, der kvajer sig, journalister der begår forbrydelser for at få
en god historie, journalister, der manipulerer med virkeligheden er det
ingenting eller kun ganske lidt om.
Jeg synes det er på tide, hvis man igen skal have den mindste tillid til
journalister (hvis man overhovedet har haft det nogensinde), at man også
fejer for egen gadedør.
Prøv at fokusere på andet end sex, vold og overgreb og sig velkommen til den
hæderlige, den dybdeborende og kritiske journalistik -gerne fra uventede
vinkler i stedet for de stereotype kioskbaskere, hvor man hænger grupper ud
eller enkeltpersoner ud, uden at have undersøgt sagerne til bunds.
Din historie om vikarer, der kunne være pædofile, ville jo ikke bare være en
historie i en lille notits i en avis. Næ, den ville være en kioskbasker:
lærervikar forgriber sig på et skolebarn -og så en manchet med : "vikarer,
der ansættes i folkeskolen, kan i virkeligheden være forklædte pædofile: der
er ingen kontrol med dem." eller noget i den stil.
Og den historie ville du gerne skrive. Det er nemlig en "sællert" i
modsætning til nogle anderledes historier om børneattesternes mangelfuldhed,
politikernes pædofili-hysteri etc.
Hvad med en historie om en journalist der forgriber sig på et barn under
dække af at ville interviewe det - det ville ikke være populært inden for
dine kredse, vel? Mon du ville få et job, hvis du fortsatte en sådan hetz
mod dine kolleger?
Den store
Post by Lasse Rønlevafstandtagen er over middel i forhold til mine tidligere men dog få
erfaringer.
Og du har da muligvis ret i, at der bliver manipuleret hver dag. Ligesom der
bliver snydt med skatten hver dag, ligesom der bliver kørt for stærkt hver
dag, og ligesom der bliver begået røverier hver dag. Mener nu ikke at det er
en overskyggende faktor indenfor journalistikken.
Det er som at høre børnene: hvorfor skælder du mig ud? Ham der gjorde jo
akkurat det samme! - som om det mildnede egen "forbrydelse" eller forseelse.
Post by Lasse RønlevDet er nu sjældent at en journalist får adgang til børn alene, især i "Det
offentliges" sammenhæng.
Det er bestemt ikke sjældent. Det er faktisk temmelig ofte - og de får
altid fat i børnene på den ene eller anden måde. Prøv at se i TV, hvor
børnene bliver spurgt ud af en tv-journalist. Ganske vist har de ofte fået
lov af skolen, men deres udtalelser bliver ikke udsat for forhåndscensur,
når de - som børn ofte gør - udtaler sig bramfrit med navns nævnelse om
voksne, der er under mistanke for forbrydelser:
"ja, lærer Jensen har også foretaget noget mod mig" eller lignende, akkurat
som børnene frit taler om forholdene til deres forældre, uden filter - og
uden den forståelse af at deres ufiltrerede budskaber kommer ud til
millioner af seere og læsere. For man må jo ikke forhåndscensurere folk - og
ytringsfrihed og alt det der.
Og en smart pædofil journalist vil med sindsro kunne få lokket et barn på
afveje ved løfter om en "fed" avisartikel i næste dags sprøjte.
Eller se på privatskolerne: her kan man ansætte folk uden lærereksamen, uden
særlig baggrund, måske kan man være journalist, og få dem til at undervise -
der er ingen kontrol hermed.
Ville det ikke være en god "vinkel" at interessere sig lidt for den side af
sagen?
Jo, der er skam emner nok at tage fat på for den hæderlige journalist, der
virkelig vil gå i dybden med tingene, i stedet for at smykke sig med lånte
fjer: pædofiliskandaler er så taknemmeligt stof i dag at ingen journalist
med respekt for sig selv vil undlade at bringe en eller anden historie til
torvs om netop dette emne.
Og det er naturligvis o.k. at der bliver sat fokus på dette også, men det
kunne være at man kunne finde andre og lige så egnede emner, der vel at
mærke blev udsat for en dybdeborende og ikke sensationshungrende
journalistik -jeg har givet nogle bud derpå i dette indlæg.
Post by Lasse RønlevHer er for det meste lærere eller forældre med.
Forkert - i de 21 år jeg har undervist som lærer er det aldrig sket at
forældrene eller lærerne har overvåget et interview med en eller flere
elever. Det antager man nemlig at journalisten klarer selv uden vores
indblanding.
Post by Lasse RønlevIsær hvis der ikke først er opnået et tillidsforhold. Men jeg medgiver da,
at det er en mulighed. Men for at få et budskab ud - eller for at lave en
læselig historie - er man jo nødt til at vinkle på et eller andet. Med
andre ord begrænse det man vil formidle. Og det første sted, hvor
børneattesten bør være i orden, er vel der, hvor der er stor og direkte
kontakt med børn.
Her mener jeg at vikaren kommer før journalisten.
Her er vi ikke enige - vikaren skal passe sine timer og er under
overvågning af måske 20 par øjne og indbyrdes snak - en journalist kommer
som ukendt for børnene.
De ved ikke altid hvad det er for et blad journalisten kommer fra og
interviewene kan også ske uden indblanding fra lærer eller forældre-side. Og
den sker ikke altid i fuld offentlighed.
Post by Lasse RønlevOgså derfor stiller jeg heller ikke spørgsmål ved børnattestens
anvendelighed.
Og det er jo netop humlen her -
Det er da muligt at det er et håbløst tiltag, men så er det
Post by Lasse Rønleven anden historie. Men alt andet lige beskytter den da imod, at tidligere
dømte for overgreb på børn får adgang til endnu flere børn.
Hvis galt skulle være er det næppe nogen sag med den nuværende teknik at
forfalske en sådan attest. Men jeg vil tro at der er andre steder en pædofil
vil få lettere adgang til børn end netop at lade sig ansætte som lærervikar:
legepladser, privatskole, skolebetjentjobs m.v.
Post by Lasse RønlevDet er muligt, at det er svært for en vikar at være alene med børnene. Det
ville helt sikkert også have været næste skridt i min research.
Men dit udgangpunkt ville jo være at der kan være pædofile blandt vikarerne,
ikke sandt? og at disse børneattester skulle beskytte noget som helst, er
det ikke korrekt?
Hvad med en vinkel på en sådan historie om hvor lidt disse attester i
virkeligheden beskytter?
Hvad med at vinkle den med at de fastansatte lærere ikke behøver en
børneattest, men at det kun er de nyansatte, og løsarbejderne, som det
forlanges af?
Og igen: hvad med at undersøge om alle, der har med børn at gøre får en
sådan attest? Sundhedsplejersker, skolelæger, tandlæger , rengøringsfolk
etc.? Og ansatte på privatskoler?
Vi har jo lige set at en dommer er blevet dømt for
børnepornografibesiddelse - altså kan det forekomme i alle lag, så hvorfor
ikke skolelægerne? sundhedsplejerskerne (og der findes jo også mænd i den
branche, selvom kvinder også kan være pædofile).
Post by Lasse RønlevEndelig så er hele baggrunden for min research, at der er et lovforslag i
1. behandling. Det lovforslag betyder, hvis vedtaget, at alle der har med
idrætsforeninger, organisationer, fastansatte i offentlige insitutioner
osv. skal vise barneattest ved ansættelsen. Det er ikke min opfattelse, at
der benyttes vikarer i idrætsforeninger og i f.eks.
spejderorganisationer - men måske tager jeg fejl. I hvert fald føler jeg
mig overbevist om, at der benyttes flere i folkeskolen! Dette lovforslag
sagde ikke umiddelbart noget om brug af vikarer, så derfor ville jeg se,
om det måske kunne være et problem.
Men historien er droppet, for det viser sig, at der langt nede i
bemærkningerne til forslaget også står, at vikarer er indbefattet i
forslaget. Om det så kommer til at gælde i praksis også er en anden sag.
Jeg er i tvivl. Men det må tiden jo vise.
Men her er det jo præcis at filmen knækker: du har foretaget en elendig
research - du vil undersøge en historier om vikarer i forhold til
børneattester, men du glemmer at undersøge om det i virkeligheden er et
problem- og hvorfor? fordi du gerne vil være først med historien -ikke
grundigere med historien, jf. det om det "pakistanske" sprog.
Hvis I journalister ville højne standarden inden for jeres fag, ville I
sørge for at der var hold i en historie ude i alle kanter og så kere jeg
lidet om at komme først, men sådan er vilkårene ikke, og imens efterlader I
lig i gaderne, hvor I kommer frem: hellere skyde først og så spørge bagefter
synes devisen at være.
Nyhederne skal først ud - så uanset sandhedsværdien af dem. Så kan man altid
dementere på venstre side inde i bladet i en lille notits. Der er ikke en
lov om at man absolut skal have et historiedementi på forsiden -jo,
pressenævnet kan mene at det skal det, men avisen kan nægte og henvise til
civilt søgsmål -jeg mener at huske at EB en gang fik en kendelse fra
pressenævnet, hvor man så nægtede at efterkomme det med opsætningen på samme
måde som hetzen havde fundet sted på.
--
ahw